Blog

IKEA-tur

0

Vi var i Ikea lørdag aften. Og nu har du sikkert læst overskriften og sidder og tænker: “Stakkels mand, at han sådan bliver tvunget i Ikea en lørdag aften!”, men niks, det var mandens initiativ. Altså, han sagde det godt nok, som sådan en lidt henkastet bemærkning, men det skal man da ikke sige 2 gange – henkastet eller ej – så af sted kom vi altså.

Der var rigtig mange mennesker derinde og kl. var alligevel henad 18 lørdag aften, før vi var derinde. Flere havde tydeligvis også fået ideen, med lige at spise derinde. (Man kan få en børneret for 15 kr?! Det kan jeg ikke engang få et Happy Meal for!) Så først gik vi en runde og tilbage igen til restauranten. Der var stadig MANGE mennesker, så gik vi en lille runde mere, også var vi løbet tør for tid, hvis vi rent faktisk skulle have aftensmad, så jeg måtte i kø. Det var også fint nok. Der var super service fra personalet i forhold til, hvor travlt der var.

Alexander havde en fest med at spise på “restaurant”, så det var virkelig en succes. Da vi skulle ud af restauranten, står der en af de der, som man skal trykke på, med 4 forskellige smileys på og de vil så gerne have, at vi svarer på spørgsmålet: “Hvor tilfreds er du med ventetiden i restauranten i dag?” og jeg var ret forbavset over, at de første 2 gik direkte hen og trykkede på den blodrøde, sure smiley. Begge kom med bemærkninger om, at det havde taget vanvittig lang tid, at få deres mad og jeg stod lidt uforstående tilbage. Personalet kan af gode grunde ikke gøre ved at hele familien Danmark lander i Ikea. De var de mennesker på, som der kunne være, så de gør tydeligt alt hvad de kan. Hvorfor så lade sig irritere over ventetiden, bare fordi vi er mange kunder? Jeg ryster lidt på hovedet og tænker, at det nok er de samme mennesker, som står og skriger i Netto på en ekstra kasse, hvis de har ventet i 3 min., men stadigvæk. Jeg håber virkelig ikke, at den smiley-stander får de store konsekvenser for medarbejderne i sådan en butik, for så er det direkte strengt.

Men på den gode side, så fik vi købt lamper til over spisebordet i det nye hus. Det skal nok blive rigtig, rigtig godt.

Jeg håber du har haft en fantastisk weekend.

Smil, Janni

 

Det dersens sundhed…

0

Jeg er egentlig ret god til det på Instagram – altså at dele løst og fast og op- og nedture omkring det at jeg prøver at være lidt sundere. Ikke bare lidt, men en del. Sjovt nok er der bare ikke kommet så mange indlæg på bloggen om det og jeg tror, at det er fordi, at et indlæg omkring det kan læses af mange, hvorimod et billede, med en lille tekst på Instagram hurtigt “drukner” i de mange. De manglende blogindlæg skyldes vel i bund og grund også, at jeg ikke har lyst til, at alle har mulighed for at se mig fejle. Hvem har egentlig lyst til det?

Jeg skrev til en kvinde, som jeg har den dybeste respekt for i dag. Hun er et forbillede af rang, for hun kæmper og kæmper og i modsætning til, hvad jeg har haft tendens til, så rejser hun sig altid op ved samme træ, som hun er faldet. Det er altså så sejt, som det kan blive. Jeg skrev til hende, at kvinder som os, altid ville have tendens til at blive tykke, men at det ikke var én afslappende ferie der udgjorde, om vi forbliver tykke eller ej. Vi skal nok smide feriekiloene igen, når vi kommer hjem, også selvom det betyder, at man som i mit tilfælde tog 3.3 kg på igen. Lige nu er motivationen høj og jeg er blevet enig med mig selv om, at det ikke skal være de dårlige dage/uger (eller den afslappede ferie uden kalorietælling), der skal definere mig. Det skal være alle de gode dage. Det skal være det faktum, at jeg står op kl. 05.00 om morgenen og smørrer madpakker til drengene, men snitter lækre, farverige salater til frokost til mig selv. Det skal være de kreative ideer, til hvordan jeg undgår at spise for mange kalorier til aftensmad. Det skal være det, at når jeg tager 2 små stykker chokolade, så klapper jeg mig selv på skulderen, de dage jeg ikke spiser hele pladen.

Jeg startede d. 24 april og havde et mål om at smide 5 kg inden jeg skulle på ferie. Det lykkedes – jeg smed 6.3 kg. Tilgengæld havde jeg lovet mig selv, bare at nyde ferien – ikke noget med at tælle kalorier eller overveje 2 gange hvad jeg putter i munden. Den skulle bare nydes, med alt hvad det indebærer af burgere, fritter og is. Det lykkedes også, altså at nyde ferien, men det kostede også på vægten. Men for én gang skyld rejste jeg mig ved samme træ, som jeg var faldet ved og gik i gang igen. Så jeg er næsten tilbage på -6.3 kg og selvom halvdelen var genbrugskilo, så er det alligevel ret sejt (jo, sgu!).

Jeg håber du har haft en rigtig dejlig dag.

Smil, Janni

Huscompagniet og HTH

0





Vi har haft møde med Jonas, vores byggeleder i dag. Og sørme om der ikke var et (næsten færdigt) køkken, da vi kom derop. Bryggerset er fuldt møbleret og i badeværelserne er der også sat skabe op. Hvor var det lækkert! Det er vildt, at gå fra overhovedet ikke føle, at der er fremskridt, til at føle, at der er sket noget nyt hver gang vi kommer. Det er en vildt fantastisk fornemmelse.

Lidt billeder fra køkkenet. 

Det er en ret fancy maskine, montøren han bruger. Den fylder halvdelen af det ene badeværelse. 

2 køkkenskabe har han kasseret helt af sig selv, så der skal bestilles nye. Og bunden til skabet i soveværelset var af en eller anden uvis årsag slet ikke kommet hjem. Jeg synes det er vildt lækkert, at han bare kasserer, hvad der ikke er i orden, så der ikke bare bliver sat noget op med “går den, så går den”-indstillingen.

I morgen kommer der snedker på til lister i hele huset. Det dufter lidt af tidlig overtagelse. Håber jeg.

Jeg håber du har haft en rigtig dejlig dag.

Smil, Janni

Jeg æælsker at være mor

0

Der er ingen tvivl om, at jeg er meget taknemlig for at være Alexanders mor. Nogen gange hører jeg bare mig selv sige noget eller gøre noget, som jeg ville have forsvoret inden jeg fik ham (som i det her indlæg) – det er de små ting, som indimellem bare giver det lidt ekstra krydderi, at man er blevet mor.

F.eks. sidder Alexander og jeg i går  i sofaen og han har noget på sin finger, som han stikker hen til mig med et “kan du ikke lige tage det her, mor?”. Klog af skade inspicerer jeg det lige hurtigt, inden jeg bare automatisk fjerner hvad end han taler om, og så har vi den her samtale:

M: Havde du lige fundet en krumme i sofaen? (Det var det jeg gik ud fra det var.)

A: Nej. 

M: (Med slet skjult bekymring, eftersom jeg nu har fjernet skidtet fra hans finger). Hvad var det så? 

A: Det var bare noget der sad fast oppe i min næse og så pillede jeg det ud. 

Skønt – det var da lige præcis det jeg regnede med, inden jeg fjernede det. Fremover må jeg have en ny regel for mig selv, hvor jeg lige spørger ham INDEN jeg bare fjerner hvad end der skal tørres af.

Jeg håber du har haft en dejlig dag.

Smil, Janni

Vi flytter til Mallorca

0

Nu går min ferie kraftigt på hæld, men selvom den har været lidt præget af sygdom (så heldig er jeg nemlig), så har Alexander hygget sig så meget. Vi havde en hel uge på Mallorca, hvor han var omgivet af mor og far, farmor og farfar og onkel Jesper. Det er ikke dårligt, sådan at have 5 voksne der kan underholde én. Eller 4 nu hvor jeg brugte de første 2½ døgn på at ligge og ryste af feber. Hotellet var lækkert, stranden var fantastisk og poolen dejlig – så kan man kun have en god ferie.

Flere gange dernede snakkede vi om, at hvis vi nogensinde vandt i lotto, så ville vi flytte sådan et sted hen. 317 solskinsdage har de om året. Det kommer vi vist ikke i nærheden af at slå. Så jeg sad den anden dag og tænkte over et par gode grunde til at rykke teltpælene op og flytte til Mallorca:

  1.  Med 317 solskinsdage om året er der ligefrem en reel chance for at min lyse hud (der hellere bliver rød end brun), kan få lidt farve.
  2. Alexanders hud har det meget bedre nede i varmen. Han er stort set ikke påvirket af sit børneeksem dernede overhovedet.
  3. Ejendomsskatten er helt latterlig lav (altså har jeg hørt – det er jo ikke fordi jeg har googlet det eller noget.)
  4. Min niece (og kommende nevø) ville garanteret elske, at komme og holde sommerferie hos deres faster.
  5. Mit spanske bliver garanteret meget bedre, hvis vi flytter derned.

Med sådan en tungtvejende liste, så er jeg allerede mentalt på vej til at flytte derned, altså i mine drømme – for jeg har ikke helt fået ideen til, hvordan jeg skulle få råd til at ligge og flyde på en strand på Mallorca resten af mine dage. Hvis du har en fabelagtig ide, så må du endelig sige til – jeg er lutter øre.

Jeg håber du har haft en fantastisk weekend.

Smil, Janni

Murerfirmaet er i gang

0




Det var en meget glædelig overraskelse, at komme hjem fra ferie og kunne se, at murerne var gået i gang udvendig. De havde allerede fået ordnet den ene endevæg, så vi rigtig kunne se hvordan murstenen så ud. Da vi skulle vælge mursten, stod vi oppe i Huscompagniets showroom i Hillerød og kiggede på prøver der var ca. 30 x 30 og det er umuligt helt at danne sig et indtryk af hvordan stenen vil se ud, når det er et helt hus der skal mures. Line (vores byggerådgiver) fortalte dog, at Strøjer Tegl har en oversigt over huse med de forskellige sten, så vi kunne tage ud og kigge på det, hvis der lå nogle i nærheden af os. Det vil jeg klart anbefale alle at gøre, inden de vælger endeligt.

Murene fra A.C. Tone byg, var virkelig søde og var også (fuldstændig ligesom maleren) villige til lige at stå og fortælle lidt om dillationsfuger og deslige. Og så har de bare gjort et kanon stykke arbejde indtil videre. Det ser skide godt ud deroppe. Vi var oppe med basser og cola til dem i fredags. Jonas, vores byggeleder, havde fortalt at murere (i gamle dage), havde et trick hvor, hvis de ikke fik basser, murede de en tom flaske ind i murværket, så hver gang det blæste så stod den der og fløjtede. Det skulle jeg ikke nyde noget af, så mig og Alexander var oppe med basser til dem.

Indvendig går det også mega stærkt nu. Maleren blev færdig mens vi var på ferie og den indvendige murer (som vist nok ikke er samme firma som den udvendige murer) har fået lagt klinker i alle rum og muret bruschenicherne op. Jeg er SÅ glad for de klinker vi valgte. De er så flotte – altså hvis jeg selv skal sige det.

Det går stærkt nu. I følge tidsplanen skal huset stå færdigt til foraflevering om 3 uger! Jeg kan kun sige, at vi glæder os som små børn til juleaften.

Sådan ser køkkenalrummet ud, efter at der er lagt klinker og malet. Det ligner jo et hus nu!

Badeværelserne ser sådan her ud nu. 

Det bliver mere og mere tydeligt for Alexander nu, hvad vi har gået og talt om med det hus. Han glæder sig så meget til at få hans eget værelse nu. 

Jeg håber din weekend har været helt fortræffelig.

Smil, Janni

Huscompagniets underentreprenør #2

0




Et hold af vores bedste venner er rykket til byernes by (eller sagt på en anden måde, den by som vi også bor i) og manden havde tilbudt at vi kunne komme op forbi og hjælpe dem. Og vi kører selvfølgelig ikke derop uden lige at kigge til vores hus, for at se om der er sket noget siden sidst.

Og ironisk nok, efter jeg havde mit lille brokkeindlæg, så viste det sig sørme, at pågældende underentreprenør har været og flytte regnvandstikket. Fantastisk! Specielt fordi det i søndags jo stod ned i store, fede, lårtykke stråler, så nu burde grunden og i særdeleshed mit fundament ikke flyde væk i en sø af regnvand.

Vi glæder os dog rigtig meget til, at vores byggeleder kommer tilbage fra ferie, for det er sådan et “lige-ved-og-næsten”-tilfælde. Regnvandsbrønden/stikket er flyttet, men det er den forkerte størrelse brønd der er sat. Det er sådan noget jeg bliver lidt træt af og hele grunden til, at det er Kim der skal have kommunikationen med byggeleder og deslige.

Men på den gode side, kunne vi se at byggelederen havde sørget for, at der nu var sat det rigtige antal akustikplader op i køkkenet. Og maleren har fuldspartlet hele hytten – jeg glæder mig rigtig meget til, at han er færdig, for så ligner det rigtig meget et hus indvendigt. Det skal nok blive rigtig godt. Vi glæder os i hvert fald rigtig meget.

Jeg håber du har haft en fortrinlig mandag.

Smil, Janni

Spørgsmål fra en 4-årig

0

Jeg har aldrig været i tvivl om, at Alexander er en meget tænksom lille dreng. Han vurderer og analyserer og tager alting ind. Det er som sådan fint og beskriver vel egentlig en del 4-årige. Men nogle gange rammer han plet – lige i hjertekulen – på noget jeg enten ikke var forberedt på, eller slet ikke har tænkt over,  at han har fået stykket sammen inde i hovedet.

For et par uger siden havde vi denne samtale, da vi skulle putte:

A: Far siger, at når man dør, så kommer man i himlen. 

M: Det er rigtigt. 

A: Kommer jeg også i himlen?

M: Ja, når du er blevet rigtig, rigtig gammel, så kommer du også i himlen. 

A: Kommer dig og far også i himlen?

M: Ja, det gør vi. Og så mødes vi allesammen deroppe, når du kommer op til os. 

A: Men mor, hvad nu hvis jeg skal op til himlen inden dig og far?

Jeg synker og jeg synker, for at prøve at få den dumme klump, der øjeblikkeligt formede sig i halsen, til at gå væk, så jeg kunne svare ham. Det føltes som om der gik flere minutter, før jeg kunne stole på, at min stemme kunne sige noget som helst fornuftigt. Jeg forklarer ham, at man først dør, når man er blevet rigtig, rigtig gammel og at mor og far netop kommer derop før ham, fordi vi er ældre end han er. Jeg ved godt, at jeg ikke kan give garantier på den konto, men han er kun 4. Han må godt blive i en verden, hvor folk kun dør af alderdom, så længe han kan.

 

Jeg håber du har haft en rigtig dejlig søndag og pinse.

Smil, Janni

 

Irritation over underentreprenør

0




Det er alt for lang tid siden at jeg har fået lagt billeder op af hvordan det går med byggeriet. Jeg tror det er fordi, at det føles som om at der har været komplet stilstand. Når jeg sidder og kigger billederne igennem kan jeg godt se, at det ikke er rigtigt, men vi bøvler lidt med Huscompagniet lige nu. Eller rettere vores byggeleder kan ikke få en af underentreprenørerne til at gøre hvad han skal. Det farver unægteligt vores syn på både hele processen, men også fremskridtet på huset, fordi vi begynder at fokusere på denne ene ting, som vores byggeleder bare ikke kan trumfe igennem.

Sagen er den, at til opstartsmøde aftaler min mand med byggeleder + pågældende underentreprenør, hvor regnvandsbrønd og kloak/skelbrønd skal ligge. Regnvandsbrønden bliver sat direkte forkert og skelbrønden bliver slet ikke sat. Fint nok med skelbrønden – den kan vente. Men de har sat nedløbsrør på huset (Altså de midlertidige), så når vi får de her hidsige foråsskyl, som vi har fået i år, så har vandet ingen steder at løbe hen andet end at oversvømme grunden og i særdeleshed hjørnerne på mit fundament. Det er slet ikke tilfredsstillende og min mand har rykket vores byggeleder flere gange. 3 gange er vi blevet lovet, at han kommer indenfor “denne uge” og sidste gang fik vi at vide, at det ville blive ordnet inden Kristi Himmelfart. Det må i så fald være Kristi Himmelfart 2018, for vi kunne konstaterere i går, at der STADIG ikke er styr på det.

Aftalen var, at brønden til regnvand skulle være her. Som det kan anes på billedet på asfalten på vejen, så har kommunen allerede været ude og ligge rør ind, så vi kan blive tilsluttet regnvand. Men der mangler altså stadig en brønd. Den står nemlig et helt andet sted. 

Og sådan her ser det ud, når det har regnet. Vandet har ingen steder at løbe hen, andet end at ligge sig i søer omkring fundamentet. 

Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre – vi er så frustrerede. Byggelederen har været fantastisk med alt andet og har virkelig fået fulgt op på de ting, som vi har snakket om, men det her er ved at være til grin. Det kan jo ikke være rigtigt, at mit hus skal flyde væk, inden den her underentreprenør gør noget. Det skal også lige nævnes, at det var den første entreprenør, så det er altså ham der var der, da vi startede med fundament osv. Det vil sige, at det er 10 uger siden han startede!

Men nu skal det ikke alt sammen være negativt. Malerne de startede i går. Det var super fine folk. De var så flinke.

Så mange materialer skal der bruges til at male og sætte filt på et helt hus. Der kom ironisk nok en mand og hentede alle materialerne igen i går, fordi det åbenbart var et andet team der skulle starte op, og de skulle bruge andre materialer. 

Affugteren har stået og braget derud af i de sidste 14 dage, siden den sidste håndværker (som var mureren) tog derfra. Den spiser rigtig meget strøm sådan en fætter. 

Der er kommet installationer op til de væghængte toiletter. 

Og sådan her ser huset ud udefra lige nu. Der er kørt el hele vejen rundt på ydersiden. Taget er lagt. Vi har fået sat gipslofter op indvendigt. Der er faktisk sket rigtig meget. Det er udelukkende fordi det føles som om, det står helt stille, når man hele tiden fokusere på den ene dårlige sag. 

Jeg håber du får en rigtig dejlig tirsdag.

Smil, Janni

De højtelskede sutter

0

Hvis jeg er helt ærligt overfor mig selv, så ved jeg godt, at Alexander er blevet alt for gammel til de sutter. Men han ELSKER dem. Jeg kunne næsten ikke forestille mig, hvordan det ville blive, når han ikke har dem, at sidde og hygge med. Nu er vennerne i børnehaven dog begyndt at snakke om, at sutten skal væk også kunne kampen lige så godt tages her også.

Vi var ude hos en af mine veninder i denne uge, der har en datter på alder med Alexander og hun havde en cykel, med pedaler! Alexander er meget fokuseret på, at han meget gerne vil have en cykel med pedaler. Egentlig synes jeg nok, at han er lidt for lille, men indimellem er det nok bedst at lade tvivlen komme ham til gode. I hvert fald tonsede han rundt på den cykel, det bedste han kunne. Så nu er vi blevet enige om, at når vi kører ud og afleverer sutterne ude på suttetræet, så kan det være, at han får en cykel med pedaler i bytte. Det vil han i hvert fald meget gerne have.

I fredags kørte vi derfor ud til suttetræet og han hang selv sutterne på træet og han var så stolt, da han fik sin nye cykel. Det gik også rigtig fint, indtil han skulle sove (som er en situation hvor han normalt har haft sutterne), men de var på træet og kunne ikke hentes tilbage. Og han var bundulykkelig. Det var en meget, meget hård nat. Ikke alverdens sange og nusseri kunne udgøre tabet af de sutter. Vi sov så dårligt og jeg var tudefærdig lørdag morgen. Hvad nu hvis det bare ikke blev bedre?

Heldigvis er resten af weekenden gået meget bedre. Det er kun i situationer, hvor han normalt ville have sutten der er et problem. Som når han sidder i bilen eller han skal putte. Vi har ræset rundt på hans nye cykel hele weekenden, så i går aftes da han skulle i seng, sagde han mere, at han savnede hans cykel end at han savnede hans sutter (altså jo, den kom også, men slet ikke så tit, som fredag og lørdag aften). Der er altså håb for min nattesøvn endnu. Og jeg synes han er mega sej, for at smide de sutter, han har elsket så højt.

Jeg håber du får en fantastisk 1. maj.

Smil, Janni