Blog

14.04.17 – 12 år sammen

0

Vi havde været sammen i 12 år på langfredag og det er altså en bedrift der bør markeres. (Hvis du vil læse om, hvordan jeg i første omgang fik den gode mand indfanget, har jeg skrevet lidt om det her). Nogle gange fatter jeg ikke, at han kan holde mig ud – andre gange forstår jeg ikke, at jeg kan holde ham ud. Det er ikke altid en dans på roser, men han er den bedste mand jeg kender og jeg har slet ikke engang lyst til at vide, hvordan mit liv ville se ud uden ham.

På min Spotify-playliste har jeg altid sange på, der af en eller anden grund får mig til at smile. Og den anden dag gik det op for mig, at det er fordi at mange af sangene får mig til at tænke på den her gode mand jeg har i mit liv.

I am not my mistakes and God knows I made a few. I started to question the angels and the answer they gave was you.

Dear future husband here´s a few things you need to know if you wanna be, my one and only all my life.

Have I told you lately that I love you.

Jeg ved at vi 2 kan gå igennem ild og vand og jeg vil elske dig til verdens ende.

When you feel all hope is gone – just run into my arms. I´m only one call away – I´ll be there to save the day. Superman got nothing on me. I´m only one call away.

Ain´t nothing better. We beat the odds together. I´m glad we didn´t listen – look at what we would be missing.

You made a rebel og a careless man´s careful daughter. You are the best thing that´s ever been mine.

Jeg håber din torsdag har været helt fabelagtig.

Smil, Janni

Første tur i biffen

0

Alexander og jeg skulle have tiden til at gå med et eller andet spændende efter hans kusine var taget retur til jylland og så blev vi enige om, at det kunne være, at han var blevet stor nok til at sidde stille i biffen igennem en hel film.

Som sagt så gjort. Jeg bestilte billetter til Smølferne – den hemmelige landsby og så kørte vi ellers afsted mod CinemaCenter. Alexander var en lille smule fortørnet over, at han ikke måtte få alle 5 sovebamser med, men den søde pige i billetlugen gav mig ret i, at man kun måtte få 2 bamser med på en børnebillet – ellers skulle vi købe en ekstra. (En stor tak til pigen, for at fange den så hurtigt, at hun kunne hjælpe mig med at overbevise den stædige 4-årige, om at det altså var sådan det hang sammen!)

Han fik lov at vælge slik og sodavand og han skulle da også have popcorn. Og da han havde valgt alt det slik han gerne ville have, gik han lige hylden igennem igen, for at se hvad for noget slik, vi skulle tage med hjem til farmand.

Han var så spændt da vi sad og ventede på at skulle ind. Jeg havde lovet ham, at hvis han kunne sidde stille igennem hele denne film, måtte han godt komme ind og se Mcqueen-filmen når den kommer til sommer.

Og udover en lillebitte krise han kom i, da filmen blev lidt for høj og han ikke gad have mere slik, så gik det faktisk overraskende godt. Vi måtte lige på toilettet en enkelt gang, men heldigvis var der kun 4 andre mennesker i biffen, så det var ikke så forstyrrende som det kunne have været.

Jeg forundres næsten dagligt over, hvor stor han er blevet og hvor mange ting man kan gøre med ham nu. Han er helt klart blevet vores store dreng, lige for næsen af os. Er der nogen der gider stoppe tiden lidt? Bare lidt?

Jeg håber du nyder dagen lige så meget som mig.

Smil, Janni

Besøg fra det jyske

0

Hvordan forklarer man lige en 4-årig hvor langt væk Jylland er? Jo, man siger selvfølgelig til ham, at Jylland er et helt andet land – bare lige for at knægten forstår, at man ikke sådan lige kan tage dertil.

Årsagen til den lille snak mellem manden og Alexander var, at vi har haft besøg af min bettebror og hans lille familie her i påsken. Og hvor har det været fantastisk. Jeg tænker ikke rigtigt over til daglig, hvor langt væk han er. Mest fordi vi er rigtig gode til at snakke i telefon sammen – eller det er nu mest mig der snakker, men min bror er så vanvittig god til at lytte. Men når jeg så ser dem alle 3 igen, så rammer det mig hvor meget jeg har savnet dem. Heldigvis har vi altid fornøjelsen af hinanden i et par dage når vi ses, for man tager jo ikke bare til Jylland (eller Sjælland for den sags skyld), for at drikke kaffe en eftermiddag.

Alexander hyggede sig bravt med sin kusine og faster Janni (altså mig) nød i stor stil, at kunne fise rundt og lave ballade med de 2. Alexander var også svært imponeret over, at han slet ikke kunne løbe ham Onkel Jesper træt. Jeg aner ikke hvor min bror får energien fra, men han har i hvert fald et meget beundringsværdigt overskud til de unger.

På trods af 2 dages ihærdig træning, kunne min mand dog konstatere, (med slet skjult fryd) da alle jyderne tog hjem igen, at Alexander altså stadig ikke kunne sige “Hva lawer do?” og “lååårt”.

Nu kan man ikke se det på billedet, men det tog ret lang tid, at få børnene til at holde stille samtidig. (Og i stedet for at hjælpe, som den gode svigerinde jeg er – tog jeg bare et billede af da det endelig lykkes). 

“Hvem kommer først hen til vinduet og rækker tunge af Onkel Kim?” Sådan aktiverer man børn, mens man venter på maden. 

Der blev kørt om kap oppe ved det nye hus. De vægge fungerer som en perfekt labyrint. 

Selvfølgelig skulle de op på toppen af jordbunkerne ved huset. 

Jeg håber du har nydt påsken lige så meget som jeg har.

Smil, Janni

Huscompagniet arbejder lørdag

0

Vi var oppe og handle i lørdags og vi kører altid lige forbi huset, hvis vi alligevel er deroppe, på trods af, at vi godt ved, at der umuligt kan være sket noget fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Vi troede derfor ikke vores egne øjne, da vi kom op til huset og der pludselig var sat vægge op. Der var håndværkere hele lørdag der gik og satte vægge op. Det var altså ret sejt. Omend jeg måtte skrive til min bror og spørge om det nu også kunne være rigtigt, at håndværkere arbejdede om lørdagen. Jeg håber i hvert fald de får en fed hyre for det.

Udsigten fra mit køkkenvindue. Som en kammerat sagde, så har vinduespudseren gjort det så godt, at man ikke engang kan se der er vinduer i. 

Udsigten fra Alexanders værelse. (Omend jeg ikke regner med at skulle pynte der permanent)

Alexander havde en fest med at køre rundt inde i labyrinten og han startede selvfølgelig i entreen, fuldstændig ligesom hans far.

Spærrene skal ifølge tidsplanen først leveres i næste uge, så de kan vel dårligt nå, at komme mere foran tidsplanen inden påsken.

Jeg håber du har startet påsken på fantastisk vis.

Smil, Janni

 

Et fundament der tørrer

0

I tirsdags kom de med den store bil og fik fyldt op med beton i fundamentet. Det betyder også, at det her på alle måder har været en uge med stilstand, for nu kan vi bare sidde og vente på at det tørrer, så de kan komme i gang med vægge. Det skal tørre i en uge, så ifølge vores nye tidsplan, så betyder det at de skal i gang med at sætte vægge op i næste uge. Woho!

Vores nabo var så sød lige at sende et billede fra da det hældte beton i, for det missede vi selvfølgelig selv fuldstændig.

Skurvognen blev kørt op til grunden i tirsdags og tro det eller ej, så mente chaufføren at der slet ikke var plads på vores 1600 kvm store grund.

Og sådan ser det ud når betonen er hældt i og nu skal vi mest af alt bare bruge ugen på at vente. Vente på det hærder. Jeg hader at vente, men der er ikke andet for.

Jeg håber din weekend er startet fantastisk.

Smil, Janni

Hvor er passet?

0

Vi er så absurd heldige, at vi er blevet inviteret en tur til Mallorca. Vi vidste også at vi skulle af sted, mens vi gik og pakkede det gamle hus ned, men dengang troede vi først, at vi skulle rejse, når vi var kommet i det nye hus. Nu hvor rejsen rent faktisk er bestilt ved vi bedre. Vi skal af sted, mens vi stadig bor på hotel. Men så kommer spørgsmålet? Hvor lagde vi vores pas? Jeg var helt sikker på, at jeg da naturligvis var klog nok til at pakke dem ned og tage dem med til hotellet. Men efter at have endevendt hele hotellejligheden, må jeg konkludere, at så smart har jeg nok ikke været alligevel. Så blev det til at manden synes at kunne huske, at han stak dem ned i siden af en eller anden kasse, så de er helt sikkert i noget af det sidste ude i containeren. Ud og kigge i den – og der var de selvfølgelig heller ikke lige. Hvor har vi lagt det skidt? Jeg ved, at lige så snart vi har købt nye pas, så dukker de gamle op, så hvis der er nogen der har nogle gode ideer til hvor de er (eller evt. en tidsmaskine, så jeg kan rejse tilbage og bede mig selv om at skrive ned, hvor jeg ligger dem), så tager jeg imod det med kyshånd.

Men hold op hvor jeg glæder mig til en uge i sydens sol. Jeg har det så mærkeligt på det her hotel. Jeg har slet ikke lyst til at være her. Hvor Kim klart var den der havde det værst i det gamle hus, så er det klart mig der har det værst med det her hotel. Jeg savner min vaskemaskine, jeg savner min have, jeg savner at jeg ikke deler væg med et fremmed menneske, som der også skal tages hensyn til. Men vi har allerede boet her i over en måned, så tiden går åbenlyst stærkt nok – selvom jeg indimellem føler det modsatte.

Og så lige til sidst en af de sjove at slutte af med – jeg lå og og skulle putte Alexander den anden aften og vi har den her samtale:

Mig: Vil du høre noget der er helt vildt? 

A: Ja!

Mig: Mig og far ELSKER dig hele vejen op til månen og til stjernerne og tilbage igen. 

Det ligger han og funderer lidt over, hvorefter han siger:

A: Mor vil du høre noget helt vildt? 

Mig: Ja, da. 

A: Jeg synes det er helt vildt, at jeg har en star wars fodbold. 

Jeg håber din torsdag har været ganske fortræffelig – nu er der ikke længe til weekend.

Smil, Janni

Huscompagniets byggeleder

0

Vi har hele vejen igennem været (overordnet) tilfredse med den behandling og service vi har fået fra Huscompagniet. Der har selvfølgelig, igennem processen op til byggestart været et par missere, men de har selv sørget for at rette op, og vi har virkelig haft en dygtig byggerådgiver derindefra. (Jeg var dog lidt skeptisk, da jeg så det var en pige, men hun har dælme været sej!)

I går havde jeg så fornøjelsen af at møde vores byggeleder til et lille akut møde på grunden. Og han virker til at være fuldstændig samme “no-nonsense-få-nu-det-her-bragt-i-orden-når-jeg-siger-det”-type, som vores byggerådgiver også var/er. Hele grunden til det lille møde i går, var at vi havde været oppe og kigge i weekenden og en del af de ting der var blevet aftalt på opstartsmødet, var ikke lavet/eller ikke lavet korrekt. Den slags kan min detaljeorienterede mand slet ikke klare og så må man tage fat i de folk der kan rette det. I det her tilfælde vores byggeleder. Heldigvis havde han haft fat i dem allerede inden vi var deroppe, så der var blevet rettet op på en del af tingene. Der var bl.a. et stofakabel der skulle graves ned, som de ikke havde fået med i første omgang og det var blevet puttet i jorden. Regnvandsbrønden, som de ikke havde fået sat, var også blevet smidt i jorden (godt nok det forkerte sted, men det fik byggelederen rettet op på). Så vi gik der fra og var ret fortrøstningsfulde.

Ledningerne var trukket til gulvvarme i hele huset. Jeg er godt nok glad for, det ikke er mig der skulle ligge det puslespil. 

Den hvide flamingo-dims der ligger midt i det hele er åbenbart hvor en af brusenicherne skal være. Det stod håndværkeren og savede ud af en kæmpe plade, og lagde dem, så det er klar til, at der kommer beton i dag. 

Den lille gravmaskine havde fået gravet hele renden til stofakabel, som nu kan føres med ind sammen med alle de andre ledninger i huset. 

I dag skulle der komme beton på. (Min bror har lige lært mig forskellen på beton og cement. Og det er åbenbart beton de kommer på i dag.) Det skal hærde i en lille uges tid og så er der bestilt vægge til i næste uge. Det bliver så spændende.

Vi fik tidsplanen over byggeriet i går og vi håber sådan, at de rent faktisk når foran inden industriferien. Go go håndværkere.

Jeg håber din tirsdag bliver helt fantastisk.

Smil, Janni

Hjerteforeningens fortællerkorps

0

Her d. 18 marts var jeg til den sidste del af kurset i fortælleteknik og kan nu blære mig af et meget flot diplom og sige, at jeg nu er fortæller i Hjerteforeningens fortællerkorps. I går fik jeg så tilsendt det billede der skal ligge af mig på Hjerteforeningens hjemmeside og hvis der er noget jeg ikke er glad for, så er det de der opstillede portrætbilleder. Men hun har nu gjort det meget godt hende fotografen, sådan materialet taget i betragtning.

Egentlig skulle jeg lige nu sidde og skrive 10 linjer om mig selv og vores historie, men nu har jeg brugt endnu en halv time på at stirre på et blankt stykke papir, så jeg tog det som et tegn til, at bloggen kunne opdateres i stedet. Det er ikke fordi, at jeg ikke føler et ansvar for at få skrevet de 10 linjer – det er mere et spørgsmål om, at det er umuligt at koge ned og jeg aner ikke hvor jeg skal starte. Jeg vil så nødig skræmme nogen og samtidig har jeg valgt at deltage i det her fortællerkorps, netop for at få udbredt lidt viden om, hvad det vil sige, når man får et hjertesygt barn. Hvad det gør ved os som mennesker og familie. Jeg håber inspirationen snart rammer mig.

I dag fik jeg mulighed for at se den video der var blevet lavet til mig, af mig, fra da mit oplæg var blevet filmet. Da jeg først lige kom mig over alle de fejl og mangler jeg kunne finde på mig selv, så var det helt rart at se. Der er klart nogle ting der lige skal finpudses, men sådan alt i alt, var jeg meget glad for det jeg præsenterede. Jeg glæder mig vanvittig meget til første gang der er nogen af os der skal ud og prøve vores “fortælle-evner” af. Se om vi husker, at bruge noget af alt det vores søde lærer forsøgte lære os.

Og nu må jeg hellere vende tilbage til de originale 10 linjer, som nok ikke skriver sig selv.

Jeg håber du har haft en fantastisk torsdag.

Smil, Janni

 

Byggesagkyndig – ja eller nej?

0

Nu hvor Huscompagniet gik i gang nogle dage før tid, blev vi taget lidt på sengen i forhold til, om vi vil have en byggesagkyndig ud. (Altså en ekstern byggesagkyndig, som vi betaler for at komme og følge byggeriet på bestemte faser i byggeriet.) Vi blev kontaktet af et firma, som kunne give os 4 forskellige tilbud, men det er godt nok pebret. De kunne under ingen omstændigheder starte hurtigt nok, til at de kunne være med til at tjekke fundamentet på huset, hvilket var en af de faser, man ellers siger er en god ide.

Vi har talt meget frem og tilbage om, hvorvidt vi kan spare de penge og om det i det hele taget er en god ide, at spare de penge? De er vant til at kigge håndværkere efter i sømmene på en måde, som vi ikke har erfaring med i hvert fald. På den anden side er det altså virkelig mange penge – eller det synes jyden i mig. Og vi er omgivet af håndværkere i vennekreds og familie, så de ville nok kunne hjælpe os med at tjekke op på kvaliteten af arbejdet.

Jeg ved ikke helt hvad det ender med endnu. Vi har lidt tid at tænke over det i, nu hvor vi ikke nåede at lave aftale inden fundamentet blev startet.

Vi var deroppe i weekenden. Alexander havde igen en fest med de store jordbunker og han synes det var ret sejt, at han kunne gå “på huset” hele vejen rundt. Der var ikke sket det store siden manden var deroppe fredag morgen, men tilgengæld var der kommet en kæmpe forsending med noget der til en forveksling kunne ligne store legoklodser, som pryder indkørslen. Jeg var meget forundret over, hvor lille jeg synes huset så ud til at blive. Men der er målt rigtigt op og eftersom vi har set huset, som udstillingshus i Roskilde, tror jeg på, at det bare er synsbedrag.

Stofa var oppe på grunden i fredags og trække kabel, så det kan komme ind i huset med alle de andre ledninger. Fjernvarmen har ligeledes været forbi, så vi kan blive koblet derpå.

Den store forsending til fundamentet på huset. 

Vi er da i hvert fald ikke i tvivl om, hvor teknikrummet og varmen skal komme ind henne. 

Kim (aka manden min), kører derop igen i morgen og ser hvor langt de er nået. Det er så spændende at følge og jeg er en lille smule misundelig over, at jeg ikke har en ugentlig fridag, så jeg også kan følge med.

Jeg håber din tirsdag har været helt fortræffelig.

Smil, Janni

 

Huscompagniet er i gang

0

Altså ovenpå den dag jeg har haft reddede min mand lige det hele, da han sendte mig et billede fra hans tur op til grunden for at tømme postkassen.

Vi havde fået at vide på opstartsmødet med byggelederen sidste tirsdag, at de ville køre maskinerne op sidst i denne uge, men de ville sandsynligvis først begynde i næste uge med at grave. Og sikke en fantastisk overraskelse det var at se, at ikke nok med at de havde kørt maskinerne op allerede – de var også færdig med at grave ud til fundament! Det er fantastisk, at de gør AK kunsten efter med effektivitet (indtil videre i hvert fald).

Mandag i sidste uge blev grunden afsat af landinspektør og tirsdag havde manden møde med vores byggeleder Jonas.

 

Så stod grunden egentlig bare tom indtil manden så kom der op i dag og opdager, at de er gået i gang.

Vi beholder jorden på grunden, for at fylde et hul og for at levelere grunden, så den er mere i niveau, hvilket betyder at der er store bunker med jord rundt omkring på grunden efter de har gravet op til fundament.

Armeringsjernet er også kommet, så inden længe satser vi på, at de er i gang med at støbe toplaget.

Ny status bliver i weekenden, hvor hele familien har fri og vi har tid til at tage derop igen og vise Alexander alle de store maskiner og bunker med jord han kan lege på.

Jeg håber din onsdag har været helt fantastisk.

Smil, Janni