Blog

En uventet drejning

0

Farfar kom på besøg. (Altså ikke min farfar, Alexanders farfar), for at fylde traileren og så kom knægten i tanke om, at han ville med farfar hjem og det kunne han da ikke sige nej til. Ved du hvad det betyder? 3 timers (!!!!) uventet børnefri. 3 timer hvor jeg bare kan gøre lige hvad jeg har lyst til!

Oh my! Hvad skal jeg dog kaste mig over? Jeg ved jo godt, at jeg burde rydde op og ordne vasketøj og tømme opvaskemaskinen, men jeg gider ikke. Jeg tror jeg går ud i bad og står ude under bruseren i min. en halv time og bagefter føntørrer jeg mit hår. Alt sammen uden at der render en snart 4-årig ud og ind af badeværelset med interessante konstateringer, som f.eks: “Mor, du er en pige” eller “Mor, føntørreren larmer i mine ører!” Det kommer til at føles som et helt lille spaophold.

Det her uventet børnefri er ikke så tosset endda. Men eftersom mine 3 timer jo allerede er startet og stort set har forvandlet sig til 2.5 allerede, så bliver det her indlæg holdt kort. Og det besvarer jo egentlig det ældgamle spørgsmål, som jeg hele tiden bliver spurgt efter – “Kan du overhovedet fatte dig i korthed?!”. Ja, det kan jeg tilsyneladende godt.

Jeg håber din lørdag er helt fantastisk.

Smil, Janni

Du ved du har gode kolleger..

0

I disse tider (mimre-mimre), hvor alt skal gå stærkere og alle skal løbe hurtigere, så er det bare godt med gode kolleger. Jeg har været mega heldig med mine. Ikke kun hvor jeg er nu, men de fleste steder jeg har været. Gode kolleger er det der gør, at jeg står op til mit vækkeur mandag morgen, uden at knalde det igennem en væg først.

Som billedet antyder havde manden herhjemme  købt mig en ny hue, så jeg ikke længere skulle gå og fryse. Jeg viser den stolt frem til en kollega og forklarer at den er vamset (er det et ord på sjælland?) og rar. Tilsidst tager jeg den på, hvortil hun tørt svarer: “Jamen, så længe den er varm.” Den fantastisk tørre kommentar, fik mig til at tænke på alle de gode ting kolleger kan, så derfor er her min liste over,

“du ved du har gode kolleger når..”

  • Når én for gud ved hvilken gang forsøger, at lære dig det der med norm-tid og H-dage. Det var altså noget nemmere i butik – reduceret tid, ja tak!
  • Når de hver dag sørger for, at du er lidt bedre i dag, end du var i går.
  • Når én gladeligt (bilder jeg mig ind), kører fra det vilde København og op til det nordsjællandske med kage og cola, fordi du bliver indlagt.
  • Når én er villig til, at dele hendes ene af 2 hjemmebagte vaniljekranse med dig.
  • Når du har grint så meget på dine arbejdsdage, at du efter kort tids ansættelse kan begynde og fornemme mavemuskler. (Altså inde bagved forståes)
  • Når du altid har et sted du kan afreagere, når du føler dig uretfærdigt behandlet.
  • Når de giver janteloven fingeren og du får så rigeligt ros for dit arbejde.
  • Når de gladeligt svarer på et spørgsmål, du har stillet 30 gange tidligere, men som din hjerne af en eller anden grund nægter at absorbere svaret på.
  • Når du kommer til at grine så voldsomt, at der står kaffe ud af næsen på dig (altså hvis du drikker kaffe, ellers er det bare mærkeligt), over en skumfidus, fordi humoren er så sort og sarkastisk.
  • Når du selv længe efter du er stoppet et sted, stadig kan savne de gode mennesker du lærte at kende.

Der er helt sikkert rigtig mange andre gode, så det er ikke umuligt at listen bliver meget længere på et tidspunkt. Men det var lige det jeg kunne komme i tanke om her på ugens første dag.

Jeg håber din mandag har været helt fortræffelig.

Smil, Janni

 

Slet ikke skruk… eller..

2

Vi har tømt garagen for tingeltangel og dingenoter og andet dimseri. Det tog en fuld trailer og der står endda stadig lidt tilbage. Da vi var i gang med at rydde ud i alt det her, fandt vi også alle poserne med Alexanders tøj, fra da han var spæd og op til den sidste størrelse han voksede ud af.

Jeg havde sat mig  på stuegulvet omgivet af poser med tøj og gav mig i kast med at sortere. Det skal man altså passe meget på med. Det er ikke fordi jeg sådan til daglig går og tegner luftkasteller for mig selv omkring en evt. lillebror til Alexander, men altså, det der lille-bitte-pusse-nusse-nuser tøj, jeg kunne hive frem af de poser. Åååårh mand, hvor var det kært. Jeg tænker slet ikke over, at han har været så lille engang, min efterhånden alt for store dreng. Da jeg sad og holdt det ene par bitte-bitte-små sokker op, efter det andet, begynde de gamle stokke alligevel at blafre lidt. Heldigvis som jeg sad og holdt de små sokker op og tænkte: “Hvor slemt kan det lige være?”, fik jeg samtidig en ustyrlig lyst til kaffe og straks at synge, “Bjørnen sover, bjørnen sover, i sin hule fin. Den er ikke farlig, når man blot er artig, bla bla bla” og så kom det hele ret hurtigt tilbage til mig, om hvordan jeg travede en sti i gulvtæppe og trægulv, med en dreng der bare græd og græd hele natten. Hvor lidt søvn vi dermed fik. Hvor meget vi vrissede ad hinanden. Jeg giver det lige et år mere, før jeg tænker over det igen. Eller i hvert fald indtil alt det søde babytøj skal pakkes ud i det nye hus.

Og hvis jeg stadig sad og var lidt skruk henunder aften, hvor manden og Alexander sad og snakkede om at blive storebror og at Alexander nok skulle give flaske om natten (så sød og så naiv samtidig!), så skete det her:

A: Far, jeg er ung.

Far: Ja, det er du.

A: Far, du er også ung.

Far: Tak, skat. Hvad er mor?

A: Mor er tyk.

Nope, overhovedet ikke skruk mere, med den frække unge jeg allerede har!

Jeg håber du har haft en hel fantastisk weekend.

Smil, Janni

Tid til slankekur

0

Mig og Alexander gemmer os altid for far inde i sengen, inden han (altså Alexander) skal sove. OG far kan jo bare ALDRIG finde os. Det er en leg, han aldrig bliver træt af.

Nå, men her til aften besluttede han sig så for, at jeg var en pakke. Når man er pakken skal man ligge helt stille under dynen og vente på at blive åbnet. Det er en kanon leg til trætte forældre, kan jeg fortælle og det lyder jo egentlig meget sødt, at han sådan foreslår, at jeg er en pakke, men så er der følgende samtale mellem far og Alexander.

A: Far, se! Posten har været her med en pakke.

Far: Ja, det kan jeg godt se. Hvad tror du det er?

A: Jeg tror det er et STORT klædeskab!

Møgunge! Og tror du lige, at faderen kunne lade være med at knække fuldstændig sammen af grin? Nej, det kunne han ikke. Så nu er der vist kun klementiner til mor her, i stedet for juleslik. Det er gas, det vil jeg aldrig kunne holde alligevel.

Jeg håber din weekend er startet ganske fortræffeligt.

Smil, Janni

Du elsker mig ikke, mor!

0

Kender du den der drøm, hvor man uanset hvor hurtigt man forsøger at løbe, bare ikke bevæger sig ud af flækken? Sådan en dag har jeg haft i dag. Jeg føler, jeg har løbet og løbet uden at kunne få enderne til at nå sammen alligevel – uden at slå til.

Jeg har ikke kunnet være 100% på mit arbejde, som jeg ellers elsker. Jeg har på trods af en svoger der lige reddede mig og fik mig frem til Børnehaven inden den lukkede, altså ikke præsteret at være der 100% som mor. Og når ingen af de 2 første ting fungerer, så er jeg da slet ikke noget ved som kæreste. Og jeg ved ikke rigtig om Alexander kan mærke den slags eller om jeg vitterligt bare er verdens dårligste mor, men uagtet er i dag endt i tårer – mine, ikke hans.

Vi var først hjemme 18.40. Jeg skulle være på arbejdet en time længere i dag, hvilket betød at jeg kun lige nåede børnehaven inden pædagogen, var på vej til at skubbe Alexander ud i kulden. Og på trods af jeg fik lidt point for, at hans Onkel kom med ned og hentede ham, så var det ret meget glemt, da vi endelig nåede hjem. Vi ender med at køre hinanden helt op i en spids. Jeg formår slet ikke, at være det der voksne, rolige menneske, som jeg synes jeg bør. Og da han begynder, at skrige og slå mig, så er min tålmodighed bare brugt op og jeg hæver også stemmen. Han bliver endnu mere ked af det, og jeg tager ham op og krammer ham og siger til ham: “Mor elsker dig hele vejen op til månen og stjernerne og tilbage igen!” Hvortil han hikstende svarer: “Nej mor, du elsker mig ikke. Du elsker mig slet ikke mor. Det er KUN far som elsker mig!” For helvede altså. Nu vil jeg gå i bad og gå i seng og bare håbe på at i morgen bliver en bedre dag.

Jeg håber din tirsdag har været god.

Smil, Janni

Novice i nybyggeri

0

I går var det 1. søndag i advent og vi fejrede det, ved at gå lidt i panik omkring vores materialevalg, som skal være færdig her til d. 7. dec. Vi tog derfor op i Huscompagniets udstillingsby i Hillerød, for at se nogle af tingene i virkeligheden – billeder er så taknemlige.

Hele der her projekt med at bygge nyt hus har længe føltes som, at skulle skubbe noget tungt i gang op ad en stejl bakke, men nu hvor vi er så langt i processen, begynder det mere at føles som om vi triller ned ad en bakke, i rygende fart og vi bare må hænge på, for ikke at blive smidt af. Listen over ting der skal nåes inden deadline bliver længere og længere, men lige sådan en ting som materialevalg er bare ikke et sted, hvor man bare kan lukke øjnene og lade andre bestemme. Det er vores hus og forhåbentlig et vi vil bo i, i mange år, så skal det også være, som vi gerne vil have det.

I onsdags var vi oppe i Huscompagniets showroom og jeg kan da lige fortælle, at hvis man troede at en tur i Ikea er en prøvelse for et parforhold, så skal I bare prøve at vælge materialer ud fra 1700 valgmuligheder til jeres nye hus. Vi får virkelig øvet os i kompromiets kunst.

Nå, men tilbage til i går, i udstillingsbyen. Vi havde Alexander med deroppe og vi var så heldige, at vores byggerådgiver, stod i et af husene. Jeg fortæller Alexander, at Line skal bygge vores nye hus. Han så ret skeptisk ud og jeg frygtede et kort øjeblik, at den der barnlige umiddelbarhed ville komme til overfladen og han ville sige noget i retning af: “Men mor, hun er jo en pige!”, eller noget i den dur. Heldigvis blev han afledt af en bamse, som hun gav ham, som straks er døbt Pauly, så det blev ved frygten.

Måske blev vi lidt klogere. Det finder jeg ud af på onsdag, hvor vi skal tilbage til deres showroom og forhåbentlig være enige. Det kan også sagtens være det bare er noget jeg bilder mig ind.

Jeg håber din mandag har været helt fortræffelig.

Smil, Janni

Hvis jeg troede du var utro…

0

Manden herhjemme har en meget rolig og sindig jyde gemt inde i sig, omend han selvfølgelig aldrig ville indrømme det. Han er selvfølgelig også halv jyde, men selv det indrømmer han kun under pres.

Jeg indrømmer tilgengæld blankt og helt uden pres, at det mest er ham der prøver at holde orden herhjemme og mellem mig og Alexander, er det nok lidt et fuldtidsarbejde. I morges gik han så og forsøgte at aflive nogle bunker og finder en blok jeg har med til og fra arbejde. For en gang skyld havde jeg ikke fået revet den forreste side af, hvor jeg havde skrevet på, inden jeg var taget fra arbejde og han stiller sig med blokken og siger: “Hvis jeg troede du var utro, så ville sådan en seddel her nok ikke hjælpe på det.” Som du kan se på billedet står der “Rum 15 om 20 min.” Og han står helt tørt og konstaterer dette. Det skulle lige have været mig der havde fundet sådan en seddel. Jeg var eksploderet i en fanfare af jalousi, helt uden manden havde fået en chance for at forklare sig. Heldigvis for mig, er vi tilbage ved det med, at der er en rolig jyde gemt i ham – samme rolige jyde er tydeligvis gået helt tabt i mig.

Sedlen kan jo heldigvis forklares. Hvilket jeg også kan regne ud, at han nok mente den kunne. Det er simpelthen fordi, at vi på arbejdet sidder 2. En der booker akutte og mig som booker ambulant. Det er også mig der passer telefonen, så hvis der er nogle der ringer og siger, at de har tid til flere akutte, skriver jeg altid rum nummer og fra hvornår de har tid, ned på min lille blok, så jeg ikke glemmer, at give beskeden videre. Der bliver således ofte skrevet på min blok “Rum 15 om x antal minutter”, men taget ud af kontekst, kan jeg godt se, at betydningen kunne være en anden. Så hurra for, at jeg har en rolig mand med god humor.

Jeg håber din 1. søndag i advent, har været helt fantastisk.

Smil, Janni

En pendlers bekendelser

0

Jeg bruger omtrent 3 timer om dagen i tog og busser på, at komme til og fra arbejde. Det er overhovedet ikke fordi jeg synes det er en fest, men det er nu engang de vilkår vi har, når vi kun har den ene bil. I morges tog jeg mig selv i at blive kamp-irriteret, på en ellers fredelig udseendet mand, som ikke normalt tager mit tog. Hvilket fik mig til at lave en lille mental liste over “du-ved-du-er-pendler-når”-.

Du ved du er pendler/eller bruger for lang tid på offentlig transport når:

  • Du tager dig selv i at blive kamp-irriteret på en mand, som ikke normalt tager DIT tog, fordi han vover, at sætte sig på hvad der altid har været og altid vil være DIN plads.
  • Du får øjenkontakt med din medpendler i toget og mentalt ruller med øjnene, når der sidder én og snakker om, at han/hun simpelthen ikke kan forstå, at der er så meget brok over forsinkelser, fordi de 2 gange om året han/hun tager toget, kører det altid til tiden.
  • Når forsinkelser grundet løvfald, sne, temperaturskifte, sporfejl og andet godt, bare er et faktum og derfor ikke engang gider fatte pennen, når du kommer hjem, for at skrive en klage.
  • Når du for 3. gang på en uge kan ringe til dit arbejde og sige, at du ikke kommer til tiden i dag heller, grundet en af ovenstående undskyldninger.
  • Når du forlængst har forliget dig med tanken om, at du bruger al den her skønne fritid på transport og derfor troligt kan hive diverse bøger (er jeg til krimi eller chick-lit i dag?), garn og strikkepinde/hæklenåle eller musik til alt humør op af din taske, til at fordrive tiden med.
  • Når du er nødt til at skifte din pæne taske ud, med en kæmpe rygsæk pga. ovenstående ting, som ikke kan være i den lille søde taske.
  • Når du mest af alt ligner en olympisk hurtigløber, for at nå din forbindelse videre.
  • Når du bare ikke gider småsnakke med fremmede, fordi kl. er lort om morgenen og du allerhelst bare vil sidde i fred.
  • Når du får øjenkontakt med din ene medpendler igen, som sender dig et medlidende blik over at det var dig der fik sludrechatollet, som ikke værdsætter den stille tur på vej til arbejde.
  • Når du ved præcis hvor sent du kan gå hjemmefra og stadig kan nå toget, hvis du løber de sidste 200 mtr.

Der er garanteret andre gode, men det her er lige hvad jeg kan komme i tanke om.

Håber du har haft en rigtig dejlig fredag.

Smil, Janni

Overskudsmor

0

Alexander sad med armene over hovedet i fredags, da de hentede mig på arbejdet: “Mor, vi har WEEKEND!”. Han er helt med på, at det betyder han har rigeligt opmærksomhed fra både mor og far. Og selvom mig og vasketøjet har holdt en lang kamp om, hvem der skulle vinde i denne omgang (jeg vandt – der står nu 10-1 til vasketøjet!), så har vi alligevel præsteret at hygge alt hvad vi kunne.

I et anfald af total overskud-jeg-kan-det-hele lokkede jeg Alexander til, at vi skulle tage et smut i svømmehallen. Vi brugte det en del da han var baby, men jeg har simpelthen været for dårlig til det, som han er blevet ældre. Samtidig vil jeg rigtig gerne, hvis han ikke bliver lige så vandskræk som hans mor og så er der ikke andet for, end at vi må tage i svømmehallen.

Det startede meget godt. Vi overlevede turen på sommerdæk ind til Helsingør og vi fik betalt de 71 kr til svømmehallen. Men fra det øjeblik vi trådte ind i omklædningsrummet begyndte Alexander med, “Mor, jeg vil ikke i vandet”. Eh, hvad gør en klog..? Så nu hedder vandet i svømmehallen, et varmtvandsbassin – for det er nemlig noget helt andet. Han frøs som en lille hund under bruseren, og det tog ham det bedste af 10 min. rent faktisk at tø nok op i det varmtvandsbassin til, at han havde lyst til at være der. Jeg var lige ved at opgive, da han for 10. gang havde sagt, at han gerne ville op, men heldigvis gik det alligevel. Jeg endte med at måtte lokke med alt muligt, som nok ikke er helt politisk korrekt, for at få ham med op af vandet igen, da mine muskler efter en time, begyndte at knirke lidt mærkeligt.

Turen i bruseren anden gang var stadig ikke nogen succes, men jeg fik ham skyllet og viklet ind i håndklæde. Den der “mor-effektivitet” fornægter sig altså heller ikke, når man skal skynde sig så meget med sit eget bad, at det helst ikke skal vare længere end 32 sek., for når de sekunder er gået, så ved man bare, at drengen har tænkt sig at glide på det glatte gulv. (Var der nogen der sagde hønemor?) Vi kom helskindet ud af badet og da jeg står og tager tøj på, siger jeg til Alexander, at han lige kan hoppe hen til spejlet og se om hans hår er fint. Han går hen og kigger og stiller sig med armene i siden, mens han kigger på mig, meget fortørnet og siger: “Mor, det ser slet ikke ordentligt ud!” Og her troede fjollede mor, at jeg kun havde en 3-årig og ikke en 13-årig, som går op i den slags.

Jeg håber din søndag har været fantastisk.

Smil, Janni

Weekend #2

0

Nu skrev jeg om, hvor meget vi fryser i går. Det betyder, at vi har været ude og købe flyverdragt, vinterstøvler og termostøvler, altså til Alexander. Vi voksne fryser bare.

Vinterstøvlerne tog vi op til Gilleleje i Skomenuen og købte i onsdags. Jeg elsker den butik. Der er SÅ god service! Det er noget mit gamle service-butiks-hjerte kan lide. De blev afprøvet for vandtæthed allerede torsdag, hvor Alexander hoppede i ALLE vandpytter, store som små, hele vejen fra børnehaven til bilen. De virker fint vandtætte. Gad vide hvornår man stopper med at finde det fantastisk at hoppe i vandpytter? Alle der går forbi os, kigger i hvert fald meget mærkeligt på mig, fordi jeg står og hopper i vandpytter med Alexander. (Til info, kan jeg sige, at mine sko IKKE er vandtætte).

Termostøvler og flyverdragt fik jeg købt på nettet og heldigvis på tilbud. Det er altså lidt af en udskrivning, når man skal have alle 3 ting på samme tid. De skulle testes i dag med en tur i skoven. Vi havde lovet ham det. OG den knægt har bare hukommelse som en elefant, når det kommer til sådan noget, så vi måtte bare håbe på at søndagsvejret artede sig, så vi kunne komme afsted uden at blive alt for våde. Manden og Alexander endte med at løbe rundt efter hinanden i en hjemmelavet fangeleg, hvor der var en helt masse blade involveret. Det så sjovt ud – desværre er min tlf. ikke ligefrem noget actionkamera, så du må tage mit ord for det. Både flyverdragt og termostøvler er godkendt.

Til slut skulle vi lige have billedet til årets julekort i kassen. Det kræver åbenbart intet mindre end 2 Andersen-mænd at få et godt et af mor her.

Bloggermom fotografer

Jeg håber din søndag har været fortræffelig.

Smil, Janni